Big Data: Kortere toiletkøer og mindre madspild

Matilde Hørmand-Pallesen Bæredygtig madproduktion og madspild

Artiklen er bragt i samarbejde med CBS Observer.

Observer har været et smut forbi CBS’ nye Big Data-forskningslaboratorium på Roskilde Festival. Professor Torsten Ringberg er co-leder af laboratoriet og fortæller, hvordan Big Data kan gøre livet nemmere for festivalgængerne.

Lidt tilbagetrukket fra græsmarkerne og byggelarmen på festivalen har et hold CBS-forskere og IBM-folk slået sig ned i et midlertidigt forskningslaboratorium, CBS Lab.

Computeren er laboratoriets vigtigste apparatur og en god håndfuld observatører sidder allerede limet til skærmen og er i gang med at indsamle og observere data, der kan benyttes af både festivalarrangørerne og publikum.

Både før og under musikken vil en besætning på 23 mand forsøge at finde mønstre i festivalgængernes adfærd bl.a. via data fra mobiltelefonernes gps.

CBS-professor Torsten Ringberg slæber rundt på papkasser, da vi møder ham i laboratoriet. Han er co-leder af forskningsprojektet ”Organisering af frivillig handling via Big Data ”og er i fuld gang med at skabe de rette fysiske rammer, så han senere kan bevæge sig længere op ad abstraktionsstigen.

– De data, vi indsamler, kan bruges strategisk. Fx kan vi optimere adgangen til både madboder og toiletter på festivalen ved at sætte skærme op, der viser, hvor de korteste køer er, peaks i elforbrug, tweets med mere. Det bliver meget spændende at undersøge datastrømmene og hvilke data, der er fysisk mulige at få fat i, siger Torsten Ringberg, som også underviser på CBS i strategisk brug af Big Data.

Mindre madspil gennem Big Data
Forskningsprojektet er en ny del af et større projekt, ”Fra Rio til Roskilde” (R2R), som CBS startede i 2014. Ideen med (R2R) er at gøre festivalen til verdens største laboratorium for motivation af bæredygtig adfærd.

Torsten Ringberg fortæller, at vejret spiller en rolle i madspild, og at Big Data kan være med til at reducere spildet. Hvis solen skinner bliver der solgt flere øl og is. Og hvis det regner, er det noget andet mad og andre drikkevarer, der foretrækkes.

– Boderne på Roskilde kan via algoritmer, der baseres på sammenkørsel af data indsamlet i år, lettere forudsige hvor meget sådanne faktorer spiller ind på deltagernes adfærd og dermed optimere leverancerne. Så får de ikke bestilt for mange af de forkerte varer, som ender som madspil, fordi de ikke må levere dem tilbage igen.

Hvis alt går efter planen får forskerne også adgang til data om Claus Meyers madbod og kan analysere hans madforbrug.

Samarbejder med IBM
I lokalet ved siden af Torsten Ringberg sidder medarbejdere fra IBM og studerende fra CBS. De er i fuld gang med at observere og analysere data – én følger opdateringer, der omhandler festivalen på Twitter. Han kan se, at der højst sandsynligt er en sammenhæng mellem annonceringen af Paul McCartneys optræden, antallet af tweets og øget salg af festivalbilletter.

IBM står for at levere den teknologiske platform til projektet og visualiseringsværktøjer. De har medbragt supercomputeren Watson, der lynhurtigt kan tygge sig igennem en masse data og visualisere dem.

Analytics Architect Henrik Hammer, som er fra IBM’s Analytics-afdeling, er ved at udvikle et digitalt kort, der viser, hvor festivalgængerne – baseret på musiksmag – bevæger sig hen.

Med Roskilde-app’en kan festivalgængerne sammensætte en musikplan og via de data og mobilens gps vil Henrik Hammer forsøge at visualisere mønstre. På hans digitale kort kan man følge gps-punkter. De punkter der bevæger sig til scenen med heavy rock, får en rød farve og dem der går til pop, får en blå farve. Det digitale kort viser, hvor de forskellige musikfans bevæger sig rundt på pladsen, fx hvilke barer de bevæger sig hen imod.

Persondata er anonymiserede
Det kunne lyde som om, at festivalgængerne bliver overvåget, men det understreger Torsten Ringberg ikke er tilfældet.

– Vi kan kun spore gps’en i mobilen, men ikke hvem, der ejer den. Den info har kun teleselskabet”, siger han og kan også berolige skribenten med, at den lille plastic-stegkode, der som noget nyt sidder i Roskilde-armbåndet, IKKE er udstyret med en chip, der kan spores.

Ud over gps-data håber forskningsgruppen også at få adgang til samaritternes og politiets afrapportering for at kunne kortlægge såkaldte hot spots for kriminalitet og sygdom i håbet om at skabe en endnu sikrere festival.

Projektideer til kandidatstuderende på CBS
Torsten Ringberg mener, at projektet både kan ende som en gevinst for Roskilde Festival og hans kandidatstuderende.

– Ideelt set ender vi med at kunne præsentere data for festivalen, som på sigt skaber en mere bæredygtig, sikker og funktionel festival. Samtidig har jeg allerede fået et par ideer til projekter, som mine kandidatstuderende kan kaste siger over.

Observer bringer senere på ugen en film fra Big Data-laboratoriet, hvor festivalen har været i gang i et par dage og der vil være flere resultater at præsentere.