Artiklen er bragt i samarbejde med CBS Observer.

Der bliver eksperimenteret med at rydde op på årets Roskilde Festival. OBSERVER er taget på feltstudie med civilsamfundsforsker Anker Brink Lund.

En nydelig skraldestation opfordrer festivalgængerne til at sortere affald i hhv. pavilloner, stole og generel skrald. Over stationen hænger en skærm, der i tal sammenligner, hvor mange ton affald der er blevet samlet i forhold til en anden lejr på Roskilde Festival.

-Se det er et vellykket skraldeinitiativ. Det bliver sjovt at rydde op efter sig, når det bliver en del af en konkurrence. Det skal vi have meget mere af, siger CBS-professor Anker Brink Lund, mens han peger på skærmen.

Skærmen viser, at den ene lejr har samlet 3,5672 ton skrald, mens den anden lejr ’kun’ har samlet 1,0112 ton. Anker Brink Lund er på feltstudie på Roskilde Festival som leder af et delprojekt under Rio til Roskilde, der skal undersøge, hvordan man gør frivillighed bæredygtig.

Mikrokosmos for fællesskab
Forskningsprojektet er helt nyt, så professoren er kun nået til den del af processen, hvor han observerer, interviewer og indsamler data. Han er stærkt fascineret af festivalen som en sammensat storby.

Roskilde Festival er et mikrokosmos for fællesskabelse. Den er sammensat af en masse små byer. Nogle er til jo mere distortion jo bedre, mens andre hellere vil leve under ordnede forhold. Modsætningerne er en stor del af fælleskabelsen. Det er blandt andet interessant at observere, hvordan folk med så forskellige tilgange til orden og affald bærer sig ad med at leve så tæt sammen her på festivalen, siger han.

Planen er at han på baggrund af den indsamlede information næste år vil teste nogle sociale eksperimenter af i praksis.

Økonomisk genvist ved at gæster frivilligt rydder op
Roskildes kerneydelse er musik, men kerneopgaven er at skabe en by og håndtere de udfordringer, der hører med så som logistik, tryghed og affald, fremhæver professoren. Han forudser at festivalen kan spare adskillige millioner kroner, hvis folk lærte at rydde op efter dem selv.

Nogle af de gratis armbånd, de frivillige får som betaling for at rydde op, kunne festivalen spare, hvis folk selv ryddede op. Men vigtigere er det jo at den økonomiske bæredygtighed går hånd i hånd med den sociale og miljømæssige, siger han.

Festivalen har omkring 32.000 frivillige tilknyttet og blot 60 fastansatte. Forud for et såkaldt backstage- seminar Anker Brink Lund holdt på festivalen i mandags, kiggede han på data om de frivilliges karriereveje. Ud fra dem kunne han konkludere, at de færreste frivillige ville fortsætte med at arbejde med affaldshåndtering, mens frivillige, der arbejdede med musik blev i samme job mange år mere.

”Don’t wast your piss”
Netop lysten til at arbejde med skrald kan være svær at finde. Skribenten må afsløre, at hun nyder de få dage om året, hvor hun er fri til at ramme forbi skraldespanden – og ikke samle øldåsen op bagefter. Anker mener at netop den frihed at vigtig at holde fast i.

Man skal ikke forbyde festivalgængere at svine, men de skal motivers til at rydde op – frivilligt og af lyst, siger han.

– Lyst kan være forbundet med, hvad der er sjovt, og det skal være convenient at være bæredygtig, fremhæver professoren. I samme øjeblik passerer vi forbi et banner, der hænger over et pissoir i campingområdet:

”Don’t waste your piss. Danish farmers can turn it in to beer again”, står der. Det er et af festivalens seneste genbrugsinitiativer.

Det er nemt, og det et rigtig godt eksempel på at den enes nød bliver den andens brød, siger Anker Brik Lund med et smil på læben.

Senere møder vi et andet affaldshåndteringsinitiativ, der er drevet af lyst. Et optog med musik, farverigt-klædte og dansende folk overdøver vores samtale. Vi er stødt ind i den såkaldte skraldeparade, der samles hver dag og gør oprydning til en del af festivaloplevelsen.

Unge gymnasieelever skal ikke sætte normerne
Skraldeparaden forgår i ”Clean out loud”-campingområdet http://cleanoutloud.blogspot.dk/, som er et initiativ Vallekilde Højskole og Roskilde Festival står bag. Der må larmes og gøres rent. 4.000 bor i lejren, men over dobbelt så mange søgte oprindeligt om at få lov at bo der uden held.

Det er altså efterspørgsel efter at bo i et område, hvor man rydder op efter sig selv.

– Hvis vi kan få ”clean out loud”-området til at skabe normerne for affaldshåndtering fremfor de unge gymnasieelever, er vi på rette vej, siger Anker Brink Lund.

Han ser gerne, at man næste år kan eksperimentere med at gøre området større og ikke afgrænset på samme måde for at se om det lykkes den frivillige oprydning at sprede sig som en norm ud i resten af campingområdet.

Potentiale til globale løsninger
Sidste stop på vandringen inden Anker Brink Lund fortsætter feltstudierne alene er ”Dream City”. Dream City er et campingområde bygget af publikum. Der er bl.a. et posthus, en kirke og et rådhus. Det er her Anker Brink Lund, som til daglig også er leder af Center for Civilsamfund på CBS, helst vil fotograferes.

Byen ser han som det klare bevis på overlappet mellem permanente byer og Roskilde Festival – og at festivalen også rummer demokratiske institutioner som rådhuset, men samtidig eksperimenterer med nye byinitiativer. Professoren fremhæver at Roskildes ildsjæle har været rollemodeller på frivilligområdet:

– Efter stat, kommune og markedskræfter har overtaget en masse af civilsamfundets opgaver, er frivillighed blevet talt ned i en længere periode. Roskilde har siden 1972 talt frivillighed op. Nu er frivillighed igen på dagsordenen, siger han og fortsætter:

Der er et stort potentiale til at skabe løsninger her, som kan matche globale udfordringer i de omkring liggende samfund, siger han.