35.000 pavilloner anslås at rejse sig i dagene op til Orange Scene åbner. Den er et karakteristisk symbol på teltlivet: et festtempel, et værtshus, en kæmpeparaply, scorested, solskærm, spisestue og lokalt samlingssted i de fleste camps. Men den er også en miljøskurk af plastic og metal.

“Hvert år efterlades stort set samtlige 35.000 pavilloner på festivalpladsen ramt af vind af fest,” siger Kim Haugbølle, forsker fra Rio til Roskilde-teamet.

“Det er ingen, som tager pavillonerne med hjem. De er nedslidte og står efterladte på skæve ben efter syv dages fest,” siger Kim Haugbølle.

De karakteristiske hvide pavilloner er en god mulighed for at score nogle vigtige bæredygtighedspoint, hvis det kan lykkes at designe en bæredygtig og prisbillig pavillon, siger projektleder Per Østergaard Jacobsen fra RtR.

“Pavillonen er om noget symbolet på fest- og teltlivet og the orange feeling uden for musikscenerne og vi har en lille drøm om at gøre den bæredygtig i samarbejde med Roskilde Festival 2015,” siger han.

Pavillonen er et af mange produkter, som kolliderer med de seneste miljøtoner fra regeringen. Plastic og metal er begge såkaldte affaldsfraktioner, som er højt prioriteret i den ny ressourcestrategi. Materialerne har ifølge Kim Haugbølle et højt energiforbrug i produktionen og der er gevinst for miljøet ved at genbruge eller erstatte med mere miljøvenlige materialer.

“Det kan for eksempel være bambus, pap eller andre nedbrydelige materialer. Vi har også leget med tanken om en pavillon af rockwooltræ eller oppustelige pavilloner. Det handler om at tænke kreativt, prisbilligt og bæredygtigt,” siger han.

Ifølge Per Østergaard Jacobsen vil RTR tage en dialog med Roskilde Festival om, hvordan vi kan komme et skridt nærmere en rehabilitering af miljøskurken pavillonen.