Din mor arbejder her ikke

Janie Huus Tange Affaldshåndtering og frivillighed

Da Jesper Clement fra CBS og hans forskningshold i 2013 ville undersøge om unge festivaldeltagere rent faktisk nød at leve i skrald op til begge ører, var resultatet at de faktisk god gad at rydde lidt op … hvis de fik lidt hjælp.

Derfor er Jesper tilbage i år med en plan. Sammen med to assistenter – team affald – går de rundt og undersøger gæsternes respons og motivation. Projektet handler om synlighed, oplysning, involvering og aktivering – og her ligger en del af affaldsudfordringen begravet.

Piger rydder op, drenge drikker

Vi møder først Mette Schmidt Andersen og Julie Stenstrup fra Århus universitet som også er på feltstudier: De læser oplevelsesøkonomi og skriver speciele om bæredygtighed og affald på festivaler.

“Der er SÅ meget affald her. Det er helt vildt. Der bliver ikke sorteret”, fortæller Mette. “Pigerne gider godt rydde op og drengene siger nej, når vi spørger. Det er ligesom I hverdagen, bare forstærket”, griner Julie.

Skal skubbes i gang
Jesper Clement bekræfter, at der er rigtig mange forskellige oprydnings- og affaldsinitiativer på festivallen. Hans oplevelse fra sidste år er, at folk gerne vil hjælpe, men at de skal have mere hjælp.

Vi møder en gruppe unge og spurgte dem, om de ville efterlade deres telt på festivallen på søndag, når de tog hjem eller donere det til et godt formal. “Arh, der er jo flere faktorer I det”, griner en “altså det kommer jo an på dels, hvor mange tømmermænd, man har søndag aften, og om man skal med det offentlige hjem. Og om hvilken stand teltet er i, ” siger festivalgæsten.

Netop bekvemmelighed er en afgørende faktor for lysten til at opføre sig bæredygtig, bekræfter Jesper Clement, “hvis der er for langt til en skraldespand, så smider man affald, hvor man står og går. Man skal gøre det meningsfuldt og bekvemt. Det er helt afgørende for at kunne motivere og aktivere gæsterne.

Mange bække små …

Der er mange forskellige aktiviteter i campingområderne. Alt fra poseudlevering, Clean Hour, Trash stations og decentrale forsøg på at stille skraldespande op i lejre. Jesper og assistenterne måler omfanget af skraldet for at se udviklingen fra time til time og dag til dag.

Et reb lægges ud i 2 x 2 meter og holdet tæller, hvor mange stykker skrald, der ligger I området. Med de data, vil de kigge på, hvor godt Roskilde Festivals forsøg på at få gæsterne til at rydde op virker.. Og opmærksomhed får man, når man går rundt med et stort reb og tager billeder – det er lige så skørt som så meget andet på festivalen – og måske hjælper det.