Moderne field trip tip Roskilde

Janie Huus Tange Uncategorized

Rio Til Roskilde Camp i hjørnet af backstage området har i denne uge været base for mere end feltarbejde og undersøgelser. Flere virksomheder som bla. IBM og Rockwool har besøgt området og afholdt seminarer. Som en del af seminarerne har gæsterne haft guidede ture rundt på festivalområdet og hvor deltagerne er gået fra teori til praksis, med fokus på deres branchespecifikke udfordringer.

Bæredygtig mode
I fredags var det modebranchens tur til at svinge forbi den meget varme festivalplads. Efter 4 timers aktiv workshop med fokus på bæredygtighedsudfordringerne og -potentialerne inden for beklædning og tekstil, gik turen ud i miljøet. Her besøgte de 25 gæster, som kom fra både små og store tøjfirmaer, designere og CSR specialister, nogle af festivalpladsens tøjfirmaer. Der blev drukket øko-champagne hos H&M og efter det, gik turen til Unfair Fashion.

Udviklingsdirektør Jonas Eder-Hansen fra Danish Fashion Institute har tidligere forklaret at ”det er godt at se, at en stor platform som Roskilde Festival vælger at sætte fokus på bæredygtige løsninger i modebranchen.” Han håber, at branchen med workshoppen kan få endnu flere til at se muligheder i en bæredygtig og mere ansvarlig branche,”

Walking workshop
Og på modefolkenes walk and talk blev der snakket og udvekslet – mellem ekstatiske festvalgæster, skiburgere og øl blev der udvekslet ideer om hvordan man giver kunder mulighed for at følge deres gamle varer via social media apps, hvordan man syr nostalgiske kjoler om til nye kreationer og hvordan man sikrer en velfungerende forretningsmodel der OGSÅ er bæredygtig.