Fra Rio til Roskilde

2016

“Fra Rio til Roskilde” projektet fortsætter i år på Roskilde Festival, med fokus på bæredygtig forretningsudvikling på 3 primære områder:

  • Kommunikation og bæredygtig frivillighed
  • Big Data
  • Affaldshåndtering og frivillighed

I forbindelse med festivalen afholdes en række faglige seminar i relation til vores forskningsområder.
Ligesom de foregående år vil du kunne følge med i projektet her på siden, hvor vi løbende vil opdatere med blogindlæg og videoindslag fra festivalpladsen.

Vi er på pladsen fra den 23. juni – Ses vi på Roskilde?

Kommunikation og bæredygtig frivillighed

Iagttagelsen af bæredygtig frivillighed på Roskilde Festival i 2015 foregår gennem to områder: Dream City og ”Clean Out Loud”-camps. Her vil vi undersøge, hvordan gæster og festivalens frivillige i samspil mobiliserer grundlaget for en bæredygtig festival for både arrangører og deltagere

Big Data

Projektet vil fokusere på Roskilde Festivalens fødevare-værdistrøm, fra råvarer til detailhandel og videre til produktion og håndtering af madaffald/overskydende fødevarer. Opmærksomheden vil både være rettet mod de professionelle aktører (salgsboder, m.m.) og festivalgængerne.

Affaldshåndtering og frivillighed

Projektets formål er at forstå ’bæredygtig frivillighed’, og hvordan man her i samspil, kan fremme og forbedre både sociale og miljømæssige praksisser inden for festivalens affalds- og energiområde. Vi undersøger de frivilliges netværk, karrieremønstre, og gennemfører samtidig sociale eksperimenter, hvori barrierene ved bæredygtig frivillighed udfordres.

Liveblogging Roskilde Festival 2016

Vi blogger live fra 25.06 til 02.07, hvor vi vil opdatere om 2016’s projekter og fokusområder: Affaldshåndtering og frivillighed, Big Data, Kommunikation og bæredygtig frivillighed.

Læs mere her!